Hero 2

Byt dine haveæbler
til lækker boblende cider

Lige nu pryder fyldte æbletræer de danske haver over hele landet - også i Aarhus. Desværre ender mange af æblerne ofte på græsplanen og rådner væk.

Dét vil vi hos DeliDrop gerne undgå – og vi har brug for din hjælp til at lykkes!

Derfor giver vi dig, sammen med Decideret Cider, mulighed for at bytte dine overskudsæbler fra haven til lækker boblende Aarhusiansk cider. Du bidrager dermed positivt til at stoppe madspild og får samtidig en lækker cider, som du selv har været med til at lave – det er da en ren win-win situation!

Og for hver 20. kilo du indleverer, får du som betaling 1 flaske Decideret Aarhusiansk Cider (75 cl) udleveret.

nemt er det!

Pluk, pak, indlevér og nyd – 4 enkle steps til at få din helt egen cider lavet af overskudsæbler fra din have. Se her hvor nemt det er:

  1. Pluk og indsaml dine overskudæbler fra haven
    Pssst.. de må gerne være grimme, have skurv mm. og være i forskellige størrelser, så længe de ikke er rådne.
  2. Pak dine æbler i enten træ- eller papkasser
    Husk du ikke får din emballage retur og at der ikke modtages plastikposer.
  3. Find dit nærmeste afleveringssted på listen nedenfor
    Aflevér dine æbler i uge 41 eller 42.
  4. Afhent din egen cider til foråret 
    Vi skal nok sende dig en påmindelse når den er klar.
Ja tak! Jeg vil gerne deltage

Her kan du skrive dig op til at deltage i vores store haveæbleindsamling. Så sender vi dig yderligere info og en reminder når det er tid til at indlevere dine æbler.

 

Her kan du aflevere dine æbler:

Skafferiet, Jernbanegade 1, Hinnerup
Rishøjgård Farmshop, Mejlbyvej 136, Egå
Raa Aarhus, Badstuegade 17, Aarhus C.

Klik på dit indleveringssted, for at se på kort.

Topklasse cider
med fokus på det gode håndværk

Hos Decideret Cider har teamet de sidste 5 år specialiseret sig i at producere unik cider med fokus på friskhed og fuld knald på æblesmagen. Decideret Cider sælges både til Michelinrestauranter, vinbutikker, caféer - og kan nu også snart lande hjemme hos dig. Brygget på æbler fra din egen Aarhusianske have.

Decideret Logo Key

Alle æbler er perfekte
til cider